Terningspillet 10.000
Pointgivning
Det handler om først at nå til 10.000 point. Du får point for følgende:
Enkelte terninger
En ener giver 100 point.
En-femmer-giver-50-point.
Tre ens
Tre ettere giver 1.000 point.
Tre toere giver 200 point.
Tre treere giver 300 point.
Tre firere giver 400 point.
Tre femmere giver 500 point.
Tre seksere giver 600 point.
Kombinationer med mere end 3 terninger
Fire ettere giver 2.000 point, fem ettere giver 3.000 point mens seks ettere giver 4.000 point!
På samme måde giver øvrige kombinationer af fire ens som 3 ens + den ekstra terning x 100. Dvs. fire 3’ere giver 300 + 300 = 600.
Fem ens giver som 3 ens + ekstra terninger x 100. Dvs. at fem 3’ere giver 300 + 2 x 300 = 900 point.
Seks ens giver på samme måde. Dvs. seks 3’ere giver 300 + 3 x 300 = 1.200 point.
Den lille 1,2,3,4,5, x giver 750 point
Den store 2,3,4,5,6 ,x giverr 750 point
En straight 1,2,3,4,5,6 giver 1.000 point.
Spillets gang
Hver gang man har slået skal man mindst lægge én pointgivende terning til side. Hvis man fx har slået (1,2,4,4,6,6) er 1 den eneste pointgivende terning, og skal derfor lægges til side. Er der flere pointgivne terninger, må man selv vælge hvor mange man lægger til side, dog altid mindst én.
Ved slag hvor der er tre eller flere ens, er disse også pointgivnende, så de kan også lægges til side. Fx. (2,4,6,3,3,3) er (3,3,3) det eneste pointgivne,
og derfor skal alle tre terninger lægges til side. Ved flere ens, må man selv bestemme hvor mange der ligges til side,
dog skal der altid mindst være tre terninger der lægges til siden, da der jo skal være tre for at de giver point.
Fx. (1,2,2,2,5,6) kan man lægge (1) til side, (5) til side, (1,5) til side, (2,2,2) til side, (2,2,2,1) til side, (2,2,2,5) til side eller (2,2,2,1,5) til side.
Har man lagt alle 6 terninger til side som pointgivne, skal man slå igen med alle sammen. De nye slag lægges sammen med den sum man havde fra før. Slår man på et tidspunkt et slag uden pointgivne terninger, nulstilles den sum man hare opbygget, og terningerne gives videre til næste spiller.
At sige “stop”
Når man har opnået point nok, siger man stop og skriver de opnåede point på listen. Første gang man skal “på listen” skal man mindst have 1000 point. Derefter skal man mindst have 300 point for at komme “på listen”.
Så længe man ikke har slået et ikke-pointgivende slag og er over henholdvis 1000/300, kan man frit beslutte sig for at stoppe,
og få ført sine point “på listen”, hvorefter turen går videre. Alle spillere skal have lige mange runder.
Så kommer den første spiller først over 10.000 point, har resten runden til at forsøge at komme over første spillers point for at vinde.
Varianter af 10000
Udover de sædvanlige varianter med at spille til 5.000, 20.000 eller andet i stedet for 10.000,
så findes der også en række øvrige muligheder i terningspillet:
Over 9.000 bliver det hårdt
Når man engang får point 9000 eller mere, bortfalder muligheden for at kunne komme “på listen” ved blot at have over 300 point. Man skal derefter have så mange point at man overstiger 10.000 point, før man kan gøre færdig.
Bekræfte kombinationer
Du må ikke stoppe på en kombination, men skal “bekræfte” den med en etter eller en femmer. Det kan være pænt bittert at skulle slå en etter eller femmer lige efter f.eks. fem 6’ere (til 1.800 point).